Den første måned fejrer de nygifte hvedebrødsdagene
Honningmåned på dansk- som er oversat fra ‘honeymoon’.
Som oftest bliver det kun til en uge eller to. Men det skal nydes i fulde drag alligevel, for det vil kun være sjældent, for ikke sige næsten umuligt, senere overhovedet at have mulighed for udelukkende at beskæftige sig med hinanden.
Man er fredet i hvedebrødsdagene, og derfor anvendes betegnelsen også i mange andre sammenhænge hvor noget nyt skal have tid til at finde sig selv i fred og ro.
Fx er oppositionen i folketinget altid villige til at lade nye regeringer holde hvedebrødsdage (endog i 100 dage) før der stilles kritiske spørgsmål.
Det hvide brød blev tidligere kun serveret ved særlige lejligheder, og derfor var det en luksus efter brylluppet at kunne holde fri en hel måned med hvedebrød i stedet for det daglige.
Under hvedebrødsdagene havde parret ingen selskabelige forpligtelser (og fik ingen uanmeldte visitter) men kunne helt hellige sig hinanden.