Ethvert barn skal have navngivning indenfor de første 6 måneder.
Navngivningen foretages i sognet (sognekirken), men det kan nu også gøres via Borger.dk: Navngivning.
Barnedåb i Folkekirken er samtidig navngivelse og indmeldelse i Den danske Folkekirke.
Barnedåb er også navngivelse i De tre reformerte kirker, Den Katolske Kirke, Det Jødiske Samfund, Den danske metodistkirke, St. Albans engelske kirke i København og Kong Haakon Kirken i København.
Ønskes der dåb i et andet end ovenstående kirkesamfund, vil dåben ikke samtidig være officiel navngivelse. Dette må således foretages i forvejen.
Navngivelse skal i Sønderjylland på samme måde ske inden barnedåb. Dette gælder også dåb i Folkekirken. I Sønderjylland behandles personregistrering - herunder navngivning - dog af kommunen og ikke af kirkekontoret. Det er en historisk ordning, der stammer fra tiden under tysk administration, før landsdelen i 1920 ved en folkeafstemning blev genforenet med Danmark.
Man må sikre at have overvejet alle tænkelige udfordringer med navnets udtale, forkortelser, og så videre.
Disse overvejelser kan der læses mere om på siden “Hvad skal barnet hedde”
Barnedåbs- eller navngivelsesfest kan forældre holde helt på egne præmisser. Mange ønsker en ceremoni ved navngivningen, og nogle udfører den gamle knæsætning, der i sin substands er en godkendelse af barnet til at blive indlemmet i familien.
Humanistisk Samfund har også en ceremoni.
Et barn skal have mindst ét fornavn og ét efternavn, og navnet skal følge Navneloven. Man må gerne give barnet flere fornavne og eventuelt et eller flere mellemnavne, men i Danmark kan man kun have ét efternavn. Ønsker man at give barnet begge forældres efternavne, kan man enten lægge det ene som mellemnavn eller forbinde de to navne med bindestreg, så de tilsammen udgør ét efternavn (for eksempel Møller-Jensen). Der må højst sættes to navne sammen med bindestreg.
Fornavne vælges fra Familieretshusets lister over godkendte drenge-, pige- og unisexnavne. Et fornavn må som udgangspunkt ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære det. Ønsker man et navn, der ikke står på listerne, kan det sendes til godkendelse hos Familieretshuset.
Hvis barnet ikke har fået et fornavn inden for de seks måneder, kan forældrene risikere en bøde, og sagen kan overgå til Familieretshuset. Har barnet heller ikke fået et efternavn inden fristen, får det automatisk morens efternavn.
Barnets sundhedskort (det gule sygesikringskort) bliver først sendt, når barnet har fået sit navn. Når navngivningen er registreret, fremsendes kortet typisk inden for cirka 14 dage.
Selve navngivningen af et barn er gratis. Vil man derimod senere ændre barnets eller sit eget navn, koster det som udgangspunkt et gebyr, der reguleres hvert år den 1. januar - i 2026 er gebyret 646,37 kr. Der er dog en række undtagelser, blandt andet ved navnefællesskab i forbindelse med vielse, hvis der søges senest tre måneder efter vielsen, samt når søskende eller forældre og børn under 18 år ændrer navn samtidig, hvor der kun betales ét gebyr.