Fjendemøde


Har dette svar hjulpet dig, så vurdér det gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Spørgsmål:
Jeg er inviteret til samme bryllupsfest som min værste fjende.
Til denne fest hos nogle gode naboer kommer der også et ægtepar som virkelig har trådt på mig. Hele kvarteret kender den absurde sag. Hvordan skal jeg gribe denne fest an?

Svar:
Du skriver at alle kender til sagen, men er du klar over om de alle betragter den på samme måde som du? Mange mennesker bærer rundt med et fjenskab der bunder i, om ikke misforståelser så forskellige forståelser eller opfattelser af en bestemt sag eller oplevelse.
Skal parret have en gave fra dig, vil den bedste gave være en sikkerhed for glade mennesker – og ikke blot glade miner.
Der er to måder hvorpå du kan sikre denne dag. Opsøg dine stridspartnere, og prøv at sætte dig ind i deres oplevelse af jeres fælles dilemma. Det kan være de har det som du – med omvendt fortegn, og kan I mødes midt mellem jeres opfattelser kan både jeres forhold og festen blive en dejlig oplevelse for jer begge.
Den anden løsning er at springe festen over, og dermed undlade en mulig trykket stemning og muligheder for eksplosive udbrud. Det kan være den største gave til parret, som måske også har det dårligt ved at begge hold kommer.

Et ønske om at komme videre ved at række en hånd frem til forsoning, kan kun være positivt. Ofte kan man blive meget forbavset over hvor meget det samme ønske har været i ens modpart.