Vis dit strømpebånd

Blandt bryllupstraditionerne er brudens fremvisning af sit strømpebånd.
Da der også ‘skal’ bæres noget blåt, har det blå strømpebånd ofte tillige denne funktion.

Der kan også være tale om at tage det af og kaste det ud til samlingen af de ugifte mandlige bryllupsgæster – som en pendant til at brudebuketten kastes ud blandt de ugifte kvindelige gæster.

Skikken med at brudgommen tager brudens strømpebånd af, og kaster det ud blandt de ugifte mandlige gæster stammer fra USA.
Den danske modifikation er at bruden er fri til selv at klare udkastningen.

Skikken med at få fat i strømpebåndet, stammer helt tilbage til middelalderen, hvor det var et værdighedstegn de brudesvende der bevidnede sengeledningen (det fysiske ægteskab) kunne pryde sig med.