Kanelsvend

🎉 Hjælp andre med at finde gode råd til festen!


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

🔄 Sidst opdateret: 16. juli 2025

Helt uden risengrød

Den ugifte der bliver 25 år kan kaldes kanelsvend eller kanelmø.

Uden at have samme udsmykning udenfor døren i form af store halmballemænd eller tomme tønder som ofte følger en pebersvend, er kanelfesten dog almindelig kendt. Det er en betydeligere nyere opfindelse, og der ligger ikke noget historisk bag. Den er vokset ud af generationens lyst til lidt skæg og ballade, og er man midt i tyverne er der meeeget langt til de 30 - og personen der skal fejres er måske slet ikke single til den tid.
Det er vel de samme bevæggrunde der skabte kobberbryllup. Det handler om at fejre overgangene i livet - også dem der ikke nødvendigvis er defineret af kærlighed, men af alder og fællesskab.

En rund fødselsdag midt i 20’erne

25 års fødselsdag må kaldes den første runde fødselsdag. Og den skal nok blive fejret af de fleste, om det er med kanel eller uden. Nogle markerer dagen med kage og kaffe, mens andre samler vennerne til en stor fest. Det er ofte en fødselsdag, hvor man ikke længere er studerende - men heller ikke helt etableret. Der er noget særligt ved 25, og netop derfor er traditionen med kanelsvend eller kanelmø blevet så udbredt.

Det er lidt som en overgangsrite. Ikke lige så højtidelig som et bryllup, men stadig noget, der siger: “Se mig - jeg er 25 og stadig min egen.” Det giver anledning til latter, billeder, og måske et drys kanel, hvis man altså tør.

Kanelens forbandelse (og charme)

Hvis der skal leges lidt under festen med noget der har med kanel at gøre, så bør man nok lige gøre sig klart, at kanel ikke på samme måde som peber bare kan støvsuges bort bagefter. Kanel er et pulver der suger sig ind i tøj og sofastoffer og der bliver det gerne. Og så lugter det. Ikke nødvendigvis dårligt, men kraftigt - og længe.

Skal der kastes med kanel, bør det foregå udenfor og helst med en vis respekt for både fødselaren og omgivelserne. Man kan overveje at udpege en “kanelzone”, som er let at rengøre bagefter - og ikke lige midt i stuen eller sofaen fra IKEA.

Alternative måder at fejre med kanel

Kanel behøver ikke ende med kløe og rengøringspanik. Man kan gøre det til en temafest med duftlys, små kanelsnurrer, eller endda en kaneldrink med et glimt i øjet. En quiz med krydderitema, eller små konkurrencer med kanel som omdrejningspunkt, kan gøre festen mindeværdig uden at ende med ødelagte tæpper.

Pynten kan også spille med - små flag med kanelstænger, skilte med tekster som “Kanelkatastrofe på vej!” eller servietter med brunlige nuancer. Det behøver ikke være støvet og gammeldags - det kan gøres festligt og moderne.

Pas på - det sætter sig!

Kanel har det med at sætte sig. Ikke kun i tekstiler, men også i hukommelsen. De fleste husker, hvem der fik kanel, og hvordan det foregik. Det er ikke noget, man lige glemmer. Så hvis du selv står foran din 25-års fødselsdag, så spørg dig selv: vil du undgå det helt - eller planlægge det på dine egne præmisser?

INSPIRATION. Herunder har vi samlet et par YouTube-videoer, der viser hvordan en kanelsvend kan fejres.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*