Julesange
Højt fra træets grønne top
Komponist: Emil Hornemann, 1848
Tekst: Peter Faber, 1848
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.
Se, børnlil, nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hvergang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.
Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du blir mig altfor dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?
Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.
O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.
I en kælder sort som kul
Komponist: Ukendt
Tekst: Wilhelm Høm
I en kælder sort som kul
allerdybest nede,
var et prægtigt musehul
og en muserede.
Skønt de levede lidt småt,
havde musene det godt,
de gik rundt og snasked’
og blev aldrig vasket.
Seksten søde børn der var.
Nej, hvor var de spændte,
thi i dag hos musefar
var der bal i vente.
Hver en lille mus var glad,
Og til tidsfordriv på rad
sad de midt i salen,
bed sig selv i halen.
Nu en grankvist blev sat op,
musemor holdt talen,
derpå gik det hop i hop
rundt i gildesalen.
Så kom julemaden ind:
sildeben og pølseskind,
tællelys og kager,
lutter gode sager.
Fire musefrøkner små
julemaden bragte,
ostepinde ovenpå,
nå da, hvor det smagte!
men den allermindste mus,
tænk engang, det lille pus,
tålte ikke smavsen,
den fik ondt i mavsen.
Nu på ny i ring man for,
alle peb af glæde,
selv den tykke musemor
så man dansen træde.
Men da morgenstunden kom,
tænk, var hele salen tom,
for til sidst kom katten
åd dem alle atten.
Et barn er født i Betlehem
N.F.S. Grundtvig
Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!
En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!
Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:
Halleluja, halleluja!
Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!
Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!
Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i Himmel-by.
Halleluja, halleluja!
På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!
Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja!
Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja!
Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!
