Begravelse i Folkekirken
Som et et de familiemæssige årsager til at samles, er bisættelse (brænding)/ begravelse (jordfæstelse).
Hvorledes ritualet skal finde sted er individuelt, bestemt at afdøde / pårørendes tilhørsforhold (medlemsskab) af folkekirken eller anden kirkelig retning.
Kirkens kapel kan i forbindelse med bisættelse bruges af andre religioner eller til private ceremonier.
Imidlertid er kirkebegravelsen den absolut mest benyttede begravelse i Danmark. Kun hver syvende (2017) valgte kirken fra til begravelsesceremoni.
I folkekirkens regi leder præsten ceremonien og bestemmer forløbet efter samtaler med de efterladte med hensyn til taler, salmer og musikledsagelse.
En time før begravelsen placeres kisten i midtergangen nærmest alteret, hvor den kan pyntes.
Pårørende mødes udenfor kirken omkring en halv time før ceremoniens start; eller i våbenhuset, og venter til kirkeklokkerne begynder at ringe. Det også signal til at gå ind i kirken. Afdødes nærmeste er de første til at træde ind i kirken, og de sætter sig forrest nærmest kisten, mens resten fordeler sig efter hvor tæt de var på afdøde.
Begravelsens forløb kan fx være:
- Kirken flager på halv.
- Gæsterne samles.
- Klokkerne ringer og gæsterne træder ind i kirken.
- Præludium.
- Salme.
- Nåde være med jer.
- Trosbekendelsen.
- Bibeltekst.
- Salme.
- Begravelsestale.
- Lovet være Gud.
- Jordpåkastelsesritualet.
- Fadervor.
- Kollekt (bøn).
- Velsignelse.
- Salme.
- Postludium.
