Bryllupskørsel


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

En hvid limousine til fotograf eller reception

Den første køretur, bryllupskørsel, som ægtefolk.
Har traditionelt været en god anledning til at vise arrangørernes iderigdom og et godt kendskab til parrets interesser.

Eksempelvis en limousine

Det kan blive en transport i en limousine – men der er også andre køretøjer der kan anvendes. Gamle biler i alle afskygninger bliver ofte pudset op til denne dag. Ud over ældre klassiske engelske biler bliver gamle store amerikanere anvendt og til de mere humoristiske indslag er også anvendt Fiat 500. Her må det vist være en betingelse med soltag, og en kort tur – og en lille bryllupskjole uden slæb.

Bryllupskørsel kan foregå i limousine
Tammydz / Pixabay

Køretøjet til bryllupskørsel kan pyntes

Transportmidlet til bryllupskørsel bliver ofte pyntet med blomsterranker eller den engelske bryllupspynt der består af et bånd fra højre til venstre vindue via kølerfiguren.
Fælles uanset køretøj, er den klassiske flaske champagne. Er der nogensinde noget der er værd at fejre i champagne – så er det bryllupsdagen.

Hestevogn er klassikeren

Den helt traditionelle bryllupskørsel må vel siges at være en tur i hestevogn. Imidlertid bliver mulighederne for at skaffe et par heste mindre og mindre, og hestetransport er desuden noget begrænset af lange afstande – og så er en succes temmelig betinget af et vejr der ikke altid kan garanteres her i landet.