Boller til børnefødselsdag
Har denne opskrift hjulpet dig, så vurdér den gerne!
Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!
Opskriften giver 20 stk. boller
Tidsforbrug
1,5 time, heraf 1 times hævetid.
Ingredienser
- 500 g hvedemel
- 2 dl mælk
- 50 g gær
- 80 g smør
- 1 æg
- 50 g sukker
- 1 tsk. salt
- 1 sammenpisket æg (til pensling)
- Sesam, birkes og/eller hakkede nødder (til topping)
Fremgangsmåde
- Lun mælken til den er håndvarm og opløs gæren i mælken.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt, cirka 10 min.
- Lad dejen hæve tildækket af et vådt klæde, gerne lunt, ca. 20 min, til dobbelt størrelse.
- Slå dejen sammen, rul den til en pølse. Del den i 20 lige store stykker og form dem.
- Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve, stadig lunt og tildækket ca. 40 min.
- Pensl dem med sammenpisket æg.
- Drys med sesam/birkes eller hakkede nødder.
Bagetid
10-12 min på midterste rille i forvarmet ovn (230 grader konventionel/200 grader varmluft)